• Novozymes øger omsætningen - men overskuddet skrumper

    Source: BDK Finans / 26 Oct 2023 02:16:13   America/New_York

    Medicinalselskabet Novozymes solgte i tredje kvartal for knap 4,5 milliarder kroner. Det viser selskabets regnskab torsdag morgen. Det svarer til en organisk vækst på otte procent sammenlignet med samme periode sidste år. Organisk vækst er et udtryk for udviklingen, når man ser bort fra opkøb og andre særlige forhold, der kan få omsætningen til at vokse. Overskuddet er derimod skrumpet med mere end 200 millioner kroner til 929 millioner. Novozymes fremstiller industrielle enzymer, mikroorganismer og biofarmaceutiske ingredienser. Dets tre største områder er henholdsvis vaskemidler, bioenergi og føde- og drikkevarer samt sundhed, der hører under ét. Særligt området bioenergi vokser og fylder fortsat mere af Novozymes' samlede salg. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/novozymes-oeger-omsaetningen-men-overskuddet-skrumper
Share on,